A
n
n
o
n
c
e
Forside Nyheder Køb hest Sælg hest Salgsforum Billeder Hot or not? Chart

04-07-05 Baltic Cup: NBC i Billund

Af Rasmus Kaae, 4. juli 2005 kl. 09:38.
Tip en ven | Link | Baltic Cup | Nyhedsarkiv
Der var glæde i den danske lejr, da de nordiske mesterskaber i weekenden løb af stablen i Billund Sportsrideklub i det herligste sommervejr. Masser af medaljer til Danmark, hvor især ponyerne var ganske toneangivende, men også juniorer og ungryttere kunne være med. På dressursiden gik det særdeles godt. Både kat. I og II ponyerne vandt guld ved finalen for hold foran Sverige, ligesom det individuelle mesterskab i dressur for ponyer havde danske ryttere øverst på sejrsskamlen. ”Det var slet ikke forventet, da mange af rytterne er meget urutinerede i internationale sammenhænge men alle rytterne var suveræne og red deres optimale både i holdmesterskabet og i det individuelle mesterskab, så jeg kan stort set ikke være mere tilfreds”, fortæller den stolte ponylandstræner Vibeke Degn Andersen. Individuelt for kat. II ponyer vandt Cathrine Dufour og Moonlight guld, Christina Møller og Casio vandt sølv. For kat. I ponyer var det Karina Nevermann Torup på Kastanienhof’s Vitus, der løb med guldet og Shanta Rye-Munkbak på Palermo fik bronze. For Cathrine Dufour på 13 år var det første gang at hun og Moonlight deltog i et internationalt mesterskab. ”Det var helt vildt. Jeg var meget spændt på hvordan det ville gå fordi Moonlight har været meget fræk de sidste 14 dage op til stævnet. Jeg har stort set fået undervisning hver dag og trænet seriøst, alligevel har han været fuld af bukkespring. Men under hele stævnet har han været rigtig sød og lydhør, selv om han var lidt træt den sidste dag fordi, det var ret varmt. Jeg gjorde det så godt, som jeg overhovedet kunne og det var super sejt at være med, fortæller Cathrine Dufour. Juniorerne vandt holdsølv – her vandt Sverige guld og individuelt fik Bettina Pedersen på Bøgelys Romeo en sølvmedalje. Anna Kasprzak på Blue Hors Future Cup fik bronze. Ungrytterne vandt også holdguld – foran Sverige. Her fik Ditte Mikkelsen på Welfürst sølvmedalje. I spring var der knap så mange medaljer men i alle klasser var der placeringer til de danske ryttere. Kat II ponyer fik holdsølv og individuelt fik Katarina Ericsson på The Agent en bronzemedalje. Kat. I ponyerne fik også holdsølv og Diana Kramer på Reape’s Pride vandt sølv individuelt. Juniorerne fik guldmedaljer for hold og individuelt vandt Sandra Enemark på Miss Fizz guld. For ungrytternes vedkommende blev det en bronzemedalje for hold og individuelt blev det til en sølvmedalje til Daniel Cassøe Jakobsen på Raider Holmen. Efter de nordiske mesterskaber blev holdet til Europamesterskabet i dressur for ponyer den 30. til 31. juli 2005 i Italien udpeget. ”Det er en virkelig dygtig trup, der er udtaget og jeg tror godt at de kan komme i top 5 i holdkonkurrencen. Jeg er i hvert fald optimistisk, fortæller Vibeke Degn Andersen, der om et par uger drager af sted til Italien sammen med rytterne for at deltage i EM. Holdet består af: Cathrine Dufour og Moonlight Carina Nevermann Torup og Kastanienhof’s Vitus Shanta Rye-Munkbak og Palermo Anne Søgaard og Muchacha Reserve, Sille Rold Thomsen og Cheval. (Foto: Sandra Enemark)

Prøv også ...

  • Indryk hest eller pony
  • Indryk rideudstyr, foder, m.m.
  • Annoncer på Hestebasen.com
  • Indsend billeder
  • Mest læste

  • Anky vinder guldet
  • Küren med danske øjne
  • Så er det snart kür tid
  • Norske Tony Andre Hansen vinder kvalifikationen til spring finalen
  • Skud mod hest i Gimlinge
  • Så er springningen godt igang
  • Norsk bronze
  • Flere nyheder

  • Norsk bronze
  • Så er springningen godt igang
  • Drømmen lever videre for Nathalie og Andreas
  • Clearwater var færdig
  • Så har vi tiderne for lørdagens GP Special
  • Så er springningen startet
  • OL-bronze til Danmark!
  • Nathalie er klar
  • Silver Ray i bedring
  • Interview med Anne van Olst forud for OL
  • Annoncer



    Reference

    Annonce reference:



    Login

    Brugernavn:

    Kodeord:

    Gem
    Glemt kodeord?
    Få et HesteBasen login

    Søgning

    Søgeord:



    Annoncer















    Betal med



    Annoncering på Hestebasen.com - Copyright (C) 2003-2008 Hestebasen.com
    Webdesign, drift og vedligehold: 3kings.dk
    Siden blev lavet på 0,53048 ms.