På Hilton Guadalajara Hotel, 800 km from Mexico City. blev Jan Pedersen, genvalgt som præsident for "World Breeding Federation for Sport Horses" (WBFSH) en paraplyorganisation bestående af 52 avlsforbund i 25 lande med sekretariat på Vilhelmsborg,
Han bestrider herefter præsidentembedet i en ny to-års periode, valgt første gang i 1999.
Jan Pedersen fik sin beretning godkendt af generalforsamlingen så vel som handlingsplanen for det kommende år og blev genvalgt med akklamation uden modkandidat.
- Modtagelsen I Mexico har været helt overvældende, og alt i forbindelse med mandagens seminar og tirsdagens generalforsamling har været veltilrettelagt af værtslandet. I det hele taget har denne generalforsamling på sjælden vis klappet på alle måder, og medlemskredsen er udvidet med 3 avlsforbund, fortæller en glad præsident, Jan Pedersen på en telefon fra Mexico.