Ved weekendens internationale dressurstævne i Lingen blev Andreas Helgstrand kåret som stævnets mest vindende mandlige rytter.
Andreas Helgstrand deltog ved stævnet på Blue Hors Romanov, Blue Hors Don Schufro og Gredstedgårds Casmir. Han kvalificerede alle tre heste til finalerunderne hvor han bl.a. fik en anden plads med Blue Hors Don Schufro.
Hos kvinderne blev Laura Bechtolsheimer fra England kåret som mest vindende rytter. Hun deltog ved stævnet med Andretti M samt Mistral Højris.