HESTEBASEN.COM SOM STARTSIDE MOBIL-SERVICES NYHEDSBREV RSS KONTAKT ANNONCER
mandag den 8. september, 2008.
Nyheder
Forside
Hesteannoncer
Opret annoncer
Markedsplads
Billeder
Dine billeder


Annoncer












07-04-08 Aktuelt: Millionstøtte til unge ryttere
 Af Rasmus Kaae, 7. april 2008 kl. 08:42.
 Tip en ven | Link | Aktuelt | Nyt: Galleri | Nyhedsarkiv




Annonce:

Dansk Ride Forbund og Team Danmark satser målrettet på unge ryttere.

De danske dressurryttere har gennem de seneste år været inde i en markant udvikling. Andreas Helgstrand og hesten Blue Hors Matiné vandt VM-sølv i 2006, og ekvipagen hører til feltets absolutte favoritter ved OL i Beijing til sommer. Et nyt samarbejde mellem Dansk Ride Forbund og Team Danmark skal sikre arvefølgen.

I de næste fire år investerer Dansk Ride Forbund og Team Danmark derfor godt fire mio. kr. i den danske talentmasse. Målet er at sikre, at danske talenter også i fremtiden kan tage medaljer ved EM, VM og OL – og det i en bred vifte af ridediscipliner.

Den målrettede satsning skal primært opbygge nogle stærke kraftcentre, hvor rytterne kan udvikle sig i velfungerende elitemiljøer og en ny elitetræneruddannelse, som sikrer, at landets ungdomstrænere har de fornødne kompetencer til det daglige arbejde med de unge ryttere.

Sportschef i Dansk Ride Forbund, Jens-Erik Majlund, er tilfreds med, at Team Danmark og Dansk Ride Forbund har valgt at satse massivt på ungdommen.

”Vi har 40.000 ungdomsryttere under 18 år – hvilket er et enormt rekrutteringsgrundlag. Med dette udviklingsprojekt får vi skabt en rød tråd i elitearbejdet, som strækker sig fra rideskole til landshold. Og det er det, der skal til, hvis vi i de kommende år også skal nå toppen inden for spring, millitary og en række andre discipliner,” siger han.

Michael Andersen har, siden sin tiltrædelse som direktør i Team Danmark, haft talentudvikling som en af sine mærkesager – han ser frem til at følge endnu et forbund med talenter i fokus.

”Dansk Ride Forbund har vist, at de kan udklække ryttere på højeste internationale niveau, og jeg er sikker på, at vi med dette systematiske udviklingsprojekt får flere danske toppræstationer på de internationale ridebaner. Men det tager tid. Talentudvikling er et langt sejt træk, hvor forbund, klubber, trænere og talentmasse skal spille sammen og holde fokus på et fælles mål. Team Danmark har inden for en kort årrække sat en lang række talentudviklingsprojekter i gang – og jeg glæder mig til at følge udviklingen,” siger han.

Parallelt med udviklingsprojektet har Team Danmarks bestyrelse tildelt Dansk Ride Forbund et aldersrelateret træningsprojekt, der skal sikre den fornødne idrætsspecifikke viden om unge rytteres fysik, psykiske og sociale udvikling, ridning, pædagogik, kost og andre facetter, som spiller en vigtig rolle i udviklingen af unge talenter. Team Danmarks bestyrelse har bevilliget 150.000 kr. til udviklingen af det aldersrelateret træningsprojekt.

Det nye udviklingsprojekt og det aldersrelateret træningsprojekt mellem Dansk Ride Forbund og Team Danmark blev godkendt på Team Danmarks bestyrelsesmøde torsdag den 3. april.


Annoncer


Reference
Annonce reference:



Login
Brugernavn:

Kodeord:

Gem
Glemt kodeord?
Få et HesteBasen login

Søgning
Indtast søgeord:


Abonnér
  • RSS-feeds
  • Ugentlig nyhedsbrev
  • Daglig nyhedsmail
  • Ting til din hjemmeside
  • Hestebasen.com via WAP

  • Betal med



    Annoncer


    Statistik

    Annoncering på Hestebasen.com - Copyright (C) 2003-2008 Hestebasen.com
    Webdesign, drift og vedligehold: 3kings.dk
    Siden blev lavet på 0,093888 ms.