Endnu en anden plads i Nations Cup
Ved det internationale firestjernede stævne i Hermina blev det til en andenplads for det danske hold i Nation Cup i fredags.
"Det var super, helt fantastisk", siger landstræner Achaz von Buchwaldt. "Vi var så tæt på at vinde og jeg er virkelig meget tilfreds. Søren Møller Nielsen red sin første Nation Cup, og han gjorde det rigtig godt. Vi er ved at få opbygget en god og bred trup, hvor vi har mange dygtige ryttere at tage af, når det gælder internationalt topniveau. Selvom det ikke er de bedste lande med de bedste ryttere, vi møde her, er jeg virkelig godt tilfreds og positivt overrasket. Det går virkelig i den helt i den rigtige retning", slutter landstræneren.