Det er lagt op til et brag af et stævne i Globen i Stockholm i weekenden den 1-3 december.
I præmiepuljen finder man hele 3 biler, som de mange stjerner skal dyste om. En af de gamle garvede deltagere er Piet Raymakers fra Holland der deltog i Stockholm International Horse Show for første gang helt tilbage i 1990. Til at dyste med Raymakers finder man bl.a. OL guldvinderen fra Atlanta, Ulrich Kirchhoff. Danmark er også repræsenteret i start opstillingen med bl.a. Lars Bak Andersen.
På dressursiden bliver det også spændende i Stockholm. Den svenske presse har lagt op til den helt store "Briar versus Matiné" dyst. Andreas Helgstrand og Blue Hors Matiné er pt. i træningslejr hos Rudolf Zeilinger. Indtil for få dage siden har det været uvist om svenskerne fik besøg af Don Schufro eller Matiné - "Man skal stadig huske, at hun kun er 9 år og gi' den en chance. Det er et svært sted at ride, for der er meget at kigge på, og det gør den! Men hun skal jo lære det inden Las Vegas, så vi kan lige så godt komme i gang" siger Andreas Helgstrand til rideforbund.dk.
Links: