Det skal du vide om hestefoder

Der er mange forskellige typer foder og tilskud tilgængeligt på markedet i dag. Mange ryttere og hestemennesker tænker over, hvordan de mon kan vælge den helt rigtige kombination, så deres heste kan blive så sunde som muligt. Mærket på poserne, der fortæller om hestens næringsmæssige behov og hvad præcist der er i dit valgte fodder, kan nogle gange føles uigennemskueligt og svært at forstå.

Mange ryttere har måske basis på plads. De har sat sig ind i de helt grundlæggende principper og regler, når det kommer til hestens fodder, men de mangler måske mere dybdegående viden. Hvis du er en af dem, kan du få rigtigt meget ud af at snakke med en ekspert. En ekspert i hesteernæring kan hjælpe dig med at forstå lige præcis din hests behov og hjælpe dig med at få din hest i tip-top sundhedsmæssig form.

Hvis du bare gerne vil forstå nogle af grundprincipperne omkring hestefodder, hvad din hest har behov for, og hvordan du kan købe det rigtige fodder til din hest, så læs med her. Vi gennemgår alle de spørgsmål, mange ryttere har til hestefodder og hesteernæring.

 

Hestens fordøjelsessystem

Heste har et utroligt begrænset fordøjelsessystem, ifølge Carey Williams, der er Ph.D. i Equine Management fra Rutgers Universitet. Deres maver har en meget lille kapacitet, så heste kan faktisk kun spise ganske lidt ad gangen. Heste udviklede sig gennem tiden til at spise græs, og de er bygget til at græsse omkring seksten timer i døgnet. Maven indeholder HC1 og pepsin, der bryder maden ned, så snart den kommer ned i maven. De kan ikke kaste op, så de har ikke nogen forsvarsmekanisme, hvis de spiser noget, der for eksempel er giftigt.

Heste adskiller sig fra mennesker ved at de ikke har en galdeblære. Det gør det meget sværere for dem at fordøje og gøre brug af en kost med meget fedt. Hvis de bliver vænnet til det over lang tid, kan de godt spise en fedtrig kost, med op til 20% fedt i kosten, men det normale er slet ikke så højt. Langt de fleste heste klarer sig bedst med tre til fire procent fedt i deres kost.

Hestens basale ernæringsmæssige behov

Heste har ligesom mennesker nogle bestemte ernæringsmæssige behov, de helt skal have opfyldt. Heste har brug for seks grundlæggende typer næring: Kulhydrater, protein, fedt, vitaminer, mineraler og vand.

Vand er en af de allervigtigste, som desværre ofte bliver overset. Heste har brug for masser af vand for at overleve. Normalt drikker heste 20-50 liter om dagen, men de kan også drikke mere, hvis det er tørt eller hvis de bliver trænet meget. Det er derfor vigtigt, at der altid er rent vand tilgængeligt for hesten. Hvis du ikke kan vande automatisk, så hesten kan drikke når den er tørstig, så bør du vande mindst to gange om dagen. Hvis hesten ikke får nok vand kan den hurtigt komme til at lide af dehydrering, kolik og andre sygdomme med fordøjelsen.

Heste har brug for de andre fem typer næring – kulhydrater, protein, fedt, vitaminer, mineraler – i forskellige blandingsforhold. Hver hest har lidt forskellige behov. Det kan for eksempel afhænge af vægt, alder, træning og stofskifte.

 

Kulhydrater

Kulhydrater har som regel en betydelig rolle i de fleste foderblandinger. Det er det som de fleste heste får det meste af deres energi fra.

Både korn og hø indeholder kulhydrater, men det er vigtigt at hesten får det fra begge. Hø har nemlig også masser af fibre, der er vigtige for hestens fordøjelsessystem. Det er vigtigt, at hesten får masser af godt hø, der blev høstet på den rigtige tid, og som har den rigtige struktur. Korns kulhydrater er mere letfordøjelige og er en mere direkte energikilde.

Fedt

Mange foderblandinger har omkring to til fire procent fedt. Nogle foderblandinger indeholder dog mere, hvilket gør hver portion mere energirig. En højere fedtprocent betyder, at du skal fodre mindre portioner for at den får det samme energiudbytte. Det er derfor vigtigt, at resten af næringsindholdet følger med fedtindholdet, så hesten får nok af det hele i en enkelt portion.

Protein

Protein er også utroligt vigtigt, men det bliver desværre ofte misforstået. Protein er nødvendig for at opbygge muskler, hår og hove. Uden det kan hesten ikke vokse og blive stærkere.
Dog kan man ikke fodre sin hest hvilken som helst slags protein. Lysine er en af de slags aminosyrer (som proteiner består af) som heste har brug for, så man ser ofte at fodderblandinger har lysine tilføjet. Da lysine er en aminosyre, og ikke et egentligt protein, kan det ofte være en bedre måde at give hesten det den har brug for. Som regel er det bare aminosyrerne i proteinen, hesten har brug for.

Ikke alle heste har brug for den samme mængde protein i deres foder. Ungheste har brug for mere protein end voksne heste, omkring 12 til 18 %. Det er vigtigt, så den kan vokse og udvikle sig ordentligt.

Voksne heste kan som regel klare sig med 8 til 12 %, men det kommer også an på hvor meget de bliver trænet.

Det er også værd at huske på, at hø også indeholder protein og kan være del af hestens samlede proteinbehov. Hø, der ikke kommer fra græs, såsom lucerne og alfalfa indeholder mere protein end græshø. Godt lucernehø kan have op til 18 til 22 procent råt protein, mens græshø i samme gode kvalitet kan have 10 til 16 procent. Husk, at hvis du er på udkig efter hestefoder, tilskudsfoder og andet udstyr til hesten, kan du finde et stort udvalg på Udstyrspriser.dk

 

Vitaminer og mineraler

Heste har brug for A, D, E, C, B-kompleks og K-vitaminer. Som regel er der ikke brug for at give hesten de her vitaminer gennem tilskud, da mange af dem findes i græs og andet grønt. Der er også ofte vitaminer i de fleste foderblandinger.
Du kan gøre en undtagelse, hvis hesten er på en kornbaseret kost, hvor den ikke får meget variation, hvis høet er dårlig kvalitet eller hvis den har været udsat for stress fx i forbindelse med rejser eller sygdom.

Nogle heste kan have brug for ekstra D- og E-vitamin, hvis de står indenfor og ikke har mulighed for at komme ud i solen nok. E-vitamin forsvinder hurtigt fra grønne planter, hvis planterne er gamle, så det kan nogle gange være nødvendigt at give dem som tilskud.

Resten har hesten som regel ingen problemer med at få nok af.

Mineraler er lige så vigtige for hesten som vitaminer. Hesten har brug for mineraler for at opretholde de forskellige kropsfunktioner såvel som væskebalancen, nerveforbindelser og muskelsammentrækninger.

Heste har brug for mineralerne calcium, phosphor, sodium, potassium, chlorid, magnesium og sulfur hver eneste dag. Mange af disse får hesten dog naturligt fra sin normale kost, så de behøves ikke give som tilskud.

Ungheste er nogle gange en undtagelse. De kan have brug for ekstra mineraler i voksealderen, såsom calcium, phosphor, kobber og zink.

Man kan give electrolytter til heste, der sveder meget, fordi de kan miste sodium, potassium og chlorid gennem sveden.

Hesten bør også altid have adgang til salt, da saltbalancen ikke altid kan opretholdes gennem deres normale kost.

 

Sådan bliver du endnu klogere på foder

Denne gennemgang hjalp dig forhåbentligt med at blive klogere på foder, hvad din hest har brug for, og hvordan du vælger den rigtige blanding.

Hvis du har brug for at vide mere, så hold øje med bloggen hvor du kan finde mere information om heste, ridning, udstyr og pasning.

Har du brug for ekspertviden? Det kan nogle gange betale sig at få hjælp fra en ernæringsekspert, så du vælger den helt rigtige foderblanding til din hest. Det rigtige foder kan holde hesten sund og forebygge dyrlægebesøg. Det rigtige foder gør hesten stærkere, så den kan have et godt liv, og så I kan få mest muligt ud af ridningen. En ernæringsekspert koster selvfølgelig noget, men husk, du kan spare ved at finde dig noget godt og billigt rideudstyr på udstyrspriser.dk, som samler tusindvis af produkter fra mange forhandlere.